Græskarudskæring omgivet af smukke farver
... Og første forsøg på et halloweengræskar
Det var en ren fornøjelse at skære halloweengræskar ud i det smukke efterårsvejr, omgivet af de røde og gule blade fra terrassens ahorntræ.
Det var min første græskarudskæring nogensinde, så resultatet blev måske også derefter. Men det vigtigste her var jo også processen. Og så fik jeg, synes jeg selv, nogle fine billeder med de smukke farver.
Fyldet brugte jeg til græskarsuppe om aftenen som indeholdt: Græskar, gulerødder, ingefær, chili, spidskommen, grøntsagsbouillon og fløde. Suppen blev selvfølgelig toppet med græskarkerner og blev serveret med hjemmebagt hvidløgsflute.